---
title: "Pladskrævende varer"
description: "Tre områder forhandler særligt pladskrævende varer"
date: "2024-08-09"
created: "2024-03-07"
---

[Hjem](https://kommuneplan2021.gladsaxe.dk/)

                    [Kommuneplan](https://kommuneplan2021.gladsaxe.dk/kommuneplan)

                    [Erhverv og detailhandel](https://kommuneplan2021.gladsaxe.dk/kommuneplan/erhverv-og-detailhandel)

                [Pladskrævende varer](https://kommuneplan2021.gladsaxe.dk/kommuneplan/erhverv-og-detailhandel/pladskraevende-varer)

# Pladskrævende varer

Der er tre områder til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer (Mørkhøj Erhvervskvarter, dele af Gladsaxe Erhvervskvarter og dele af Bagsværd Bypark).

## Der gælder følgende retningslinjer:

- I områder udlagt til særlig pladskrævende varer, kan etableres butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer eller varer, som medfører særlige sikkerhedsmæssige forhold, f.eks.: motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne og trailere, planter og havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, møbler, ammunition og eksplosiver.
- Skiltning og anden ændring af facader med videre skal ske i overensstemmelse med Designmanual for Gladsaxe Kommune.
- Bruttoetagearealet for en butik til pladskrævende varegrupper må være højst 20.000 m².

## Områder til pladskrævende varer

## Se områdernes specifikationer:

###

                                    Bagsværd Bypark

- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 20.000 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 960 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 18.946 m²

###

                                    Mørkhøj Erhvervskvarter

- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 50.000 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 24.080 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 25.920 m²

###

                                    Gladsaxe Erhvervskvarter

- Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål: 40.000 m²
- Samlet bruttoetageareal per 01.08.2017: 15.714 m²
- Ramme til nybyggeri og omdannelse til butikker: 24.286 m²

## Redegørelse

###

                                    Læs redegørelsen

Særligt pladskrævende varegrupper er en styrkeposition i Gladsaxe Kommune. I Bagsværd Bypark ligger en blanding af bilforhandlere, bilværksteder, tankstation, møbelbutik mv. Mens der i Mørkhøj Erhvervskvarter er en stærk klynge af bilforhandlere, herunder store bilforhandlere som Mercedes, Audi, VW, Skoda og Toyota. I Gladsaxe Erhvervskvarter er der en god intensitet i området i kraft af store, tætbeliggende butikker, herunder de to udvalgsvarebutikker Harald Nyborg og T. Hansen, som fra ældre tid ligger udenfor centerstrukturen.

De tre områder til særligt pladskrævende varegrupper fastholdes i deres nuværende udstrækning og med de eksisterende rammer for nybyggeri og omdannelse til butikker.

De maksimale butiksstørrelse, der blev indført med Tillæg 1 til Kommuneplan 2017, vil foruden at fremgå i retningslinjerne også fremgå i de specifikke rammer.

## Læs mere om

- [Landsplandirektiv for detailhandel](https://planinfo.dk/Media/637905258715984110/landsplandirektiv_for_detailhandel_i_hovedstadsomraadet.pdf "Landsplandirektiv for detailhandel")
- [Designmanual for Gladsaxe Kommune](https://kommuneplan2021.gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/e03e8e18-c662-43ae-8cef-72b2830d4a8b "Designmanual for Gladsaxe Kommune")
